Uddannelsesleder søges til erhvervsuddannelser og 10. klassecenter i Ringkøbing-Skjern

dato

Uddannelsesleder til EUD/ EUX Business og 10´eren på UCRS

Brænder du for erhvervsuddannelser, 10. klasse, stærk faglig ledelse og udvikling? Har du lyst og interesse i, at være en del af de udfordringer og muligheder uddannelsesreformen giver, og har du lyst til at stå i spidsen for vores merkantile erhvervsuddannelsesområde og Ringkøbing-Skjern kommunes 10. klassecenter? 

 
Vi søger en engageret og udviklingsorienteret uddannelsesleder, der skal være med til at videreudvikle og drive vores EUD/ EUX -afdeling inden for Business og kommunens 10. klassecenter. 

Om os 
UCRS er en selvejende uddannelsesinstitution, som tilbyder et bredt udvalg af ungdoms- og voksenuddannelser i Ringkøbing og Skjern. Vores uddannelsesportefølje omfatter de gymnasiale uddannelser HHX og HTX, en række EUD og EUX-uddannelser, samt 10. klasse, VUC og AMU. 

UCRS har ca. 1200 årselever og mere end 200 engagerede medarbejdere, som alle bidrager til at ”danne og uddanne de mennesker, der skaber i morgen”. 

Om stillingen 

Som uddannelsesleder får du ansvaret for den daglige drift, den pædagogiske og faglige ledelse samt udviklingen af afdelingerne. Du vil have personaleansvar for underviserne og arbejde tæt sammen med kolleger, virksomheder og samarbejdspartnere inden- og uden for skolen. 

 
Stillingen rummer desuden egne undervisningsopgaver og projektledelse af tværgående udviklingsaktiviteter. 

Du bliver en del af et ledelsesteam, der arbejder målrettet med at styrke kvaliteten i undervisningen, skabe professionelle læringsfællesskaber og sikre attraktive og moderne erhvervsuddannelser både for elever og medarbejdere. 

Du bliver en vigtig del af udviklingen af 10. klasse henimod implementeringen af uddannelsesreformen i 2030. 

Dine opgaver vil bl.a. være: 

  • Personaleledelse og faglig sparring for undervisere i EUD/EUX Business og 10. klasse 
  • Pædagogisk ledelse og understøttelse af undervisernes faglige udvikling 
  • Undervisning på relevante forløb 
  • Drift og udvikling af uddannelserne i tæt samarbejde med kolleger, virksomheder, kommunen og øvrige samarbejdspartnere 
  • Implementering og forankring af strategier, reformer og nye initiativer 
  • Skemalægning og planlægning af undervisningsaktiviteter 
  • Rekruttering og fastholdelse af elever samt deltagelse i Åbent Hus, Skills, uddannelsesmesser mv. 
  • Projektledelse af udviklingsaktiviteter og kvalitetssikring 

  Vi søger en profil, der matcher mest muligt med nedenstående: 

  • Har erfaring med pædagogisk ledelse, undervisning og udviklingsarbejde i 10. klasse og gerne i en erhvervsuddannelseskontekst 
  • Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner 
  • Er struktureret, handlingsorienteret og kan skabe følgeskab 
  • Har lyst til at være tæt på hverdagen og bidrage til både daglige opgaver og det strategisk rum. 

Vi tilbyder: 

  • En spændende lederstilling med mulighed for selv at sætte retning og skabe udvikling 
  • Et fagligt stærkt og engageret undervisningsmiljø 
  • Tæt samarbejde med skolens øvrige ledelse og eksterne partnere 
  • Mulighed for efteruddannelse og lederudvikling 

Ansættelse 

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026. 

Praktisk information 

Stillingen aflønnes i henhold til Cirkulære om aftale om ansættelser af Chefer ved institutioner inden for Undervisningsministeriets område. 

Der vil være 2 ansættelsessamtaler. I forbindelse med anden samtale kan der indgå en personprofiltest, samt en case-opgave i rekrutteringsforløbet. 

Vi opfordrer alle, uanset baggrund, til at søge stillingen. 

Lyder det som noget for dig? 
Så send en ansøgning og dit CV via vores hjemmeside: ledige stillinger | UCRS eller www.jobnet.dk

  

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Uddannelseschef 

Kjeld K. Fisker på mobil: 6137-3397 eller mail: kkf@ucrs.dk 

I perioden 16.-23. maj kan Underviser og Virksomhedskonsulent Alf Andersen kontaktes på 2280-0036 

Ansøgningsfrist: 5. juni 2026 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

UCRS, Skolebyen, 6900 Skjern

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cd6a1b47-4084-4864-a514-1a4ff10805e2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet