SFO medarbejder søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for børn med behov for tydelige voksne og en struktureret og pædagogisk tilrettelagt hverdag?  
Så er det dig vi mangler til afd. Klostervejs SFO på Skolen i Skjern - tiltrædelse snarest muligt. 

Om du er pædagog, pædagogisk assistent eller medhjælper, er ikke afgørende. Du skal blot være passioneret for de børn fra Specialcenter Syd som benytter afd. Klostervejs SFO.  

Vi tilbyder 15 - 20 timer, som det passer dig bedst. Arbejdstiden vil fortrinsvist være mellem 12.45 og 16.00/16.30 samt enkelte morgenvagter (6.30 - 7.50) pr uge. Supplerende løse vikartimer i skolen kan tilbydes, hvis det har interesse. Stillingen er tidsbegrænset. 

Vi er et team af imødekommende, samarbejdende og humoristiske kollegaer, der glæder os til at inkludere dig i et godt kollegialt og engageret samarbejde.  

Vi er en anerkendende og velfungerende organisation med en tillidsfuld ledelse, der er tæt på hverdagen med fællesskabet i fokus. Alle medarbejdere er organiseret i teams, og pædagogisk har vi Det Fælles Børne- og Ungesyn som vores fælles referenceramme.  

Vores kerneværdier er: faglighed, fællesskab, respekt og nytænkning, som i det daglige kommer til udtryk ved glæde, leg og læring. Opgaverne i SFO og på skolen løses i tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger, vejledere og ledere. 

I SFO’en skal du bidrage til at skabe et tilbud, som imødekommer børnenes behov for struktur, genkendelighed og tryghed, - og som stimulerer og understøtter børnenes udvikling personligt såvel som socialt.  

Det er vigtigt for os, at du er anerkendende i din relation til og kommunikation med såvel børn som forældre. Vi søger dig, der i din praksis formår at sætte fokus på ressourcer både hos den enkelte og i fællesskabet.  

Evner du på bedste måde at hjælpe børn til at lykkes, brænder du for SFO arbejdet og motiveres du at bidrage til udviklingen af pædagogikken i SFO’en, så lad os høre fra dig. 

Kig gerne forbi – kontakt Afd. Leder Lisette Haunstrup Møller, 2117 3931 

Om os:
Skolen i Skjern er en kommunal folkeskole beliggende centralt i Skjern by på to matrikler med knap én kilometers afstand mellem vores to afdelinger, afdeling Klostervej og afdeling Enghavevej. Vores skole består af en almen-del, modtageklasser og et specialcenter.  
Skolen er i gang med en sammenlægningsproces som du også skal have lyst til at være en del af.  
Tilsammen er vi omkring 750 elever fordelt på 0. - 9. klasse og godt 100 kolleger.  
SFO på Klostervej er en lille SFO, primært for eleverne i Specialcenter Syd. SFO’en har egne lokaler og der er et stort grønt udeareal med eget bålhus.  
 
Reference, ansøgningsfrist og samtaler: 
Du skal forvente, at vi indhenter reference på den/de kandidater ansættelsesudvalget peger på efter ansøgnings-, og samtalerunden. Du bedes derfor i din ansøgning gøre tydeligt opmærksom på, hvem vi må kontakte med tydelig angivelse af navn og telefonnummer. 

Tiltrædelse:  snarest muligt 

Ansøgningsfrist: 24.april.2024. 
 
Samtaler: Vi holder samtaler løbende og senest den 29. April 2024. 

Har du spørgsmål eller lyst til en rundvisning, er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder for Specialcenter Syd og SFO afd. Klostervej Lisette Haunstrup Møller 2117 3931 


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ringkøbing-Skjern Kommune, Amagervej 35, 6900 Skjern

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6030275

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet