Regionsklinikken Skjern søger snarest muligt erfaren social- og sundhedsassistent til fast stilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du medvirke til sikring af gode patientforløb, høj kvalitet og service? Kan du sætte patienten først, og vil du bidrage positivt til det gode arbejdsmiljø og tværfaglige samarbejde? 

Som social- og sundhedsassistent i Regionsklinikken Skjern vil du indgå i en spændende og alsidig hverdag, hvor du både vil møde vores patienter i telefonen, i receptionen samt i laboratoriet. Der kan være et højt tempo i hverdagen, men med konstant fokus på faglighed, kvalitet, fleksibilitet, godt humør og samarbejde løfter vi i flok og hjælper hinanden på tværs af faggrupperne. På den måde sikrer vi trygge patientforløb og gode relationer. Vi forventer derfor, at du er samarbejdsvillig, fleksibel og arbejdsom. 

På telefonen og i receptionen vil du skulle betjene vores patienter og samarbejdspartnere og være behjælpelig med medicin- og tidsbestilling, visitation, råd og vejledning m.v. Herudover vil der med tiden være en del administrative opgaver foruden selvstændige ansvarsområder.

I laboratoriet vil du have dage med almindelige kontroller og rutineopgaver, så som forundersøgelse til årskontrol, blodprøver, EKG og andre parakliniske opgaver. Derudover vil du bliver oplært i klinikkens sweeperfunktion, hvor du bl.a. vil foretage forundersøgelser på patienter, der efterfølgende ses af lægen med akut eller nyopstået sygdom.

Region Midtjylland har drevet Regionsklinikken Skjern siden sommeren 2023. Der er aktuelt tilknyttet ca. 6.800 patienter til klinikken, og for at sikre genkendelighed og det gode patientforløb, er klinikken derfor opdelt i 3 behandlerteams. Hvert team består af 1-3 læger og 1-2 konsultationssygeplejersker. Dertil er der ansat en bioanalytiker, fire social- og sundhedsassistenter og to fysioterapeuter, som arbejder på tværs af de 3 teams. Den daglige ledelse og drift varetages i samarbejde af en cheflæge, en administrativ leder samt en daglig leder.

Vi arbejder ud fra et fælles mål om, at den faglige kvalitet og samarbejdet om kerneopgaven skal være i top. Samtidig er vores ambition, at klinikken skal være en arbejdsplads præget af et godt og varmt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både humor og alvor. Hvor alle gensidigt støtter og løfter hinanden i at bruge faglighed og viden bedst muligt, først og fremmest til gavn for patienterne i klinikken. 

 

Praksiserfaring og kendskab til XMO er en fordel, men ikke et ultimativt krav.

 

Samtaler forventes afholdt i begyndelsen af uge 9. 

 

Der er tale om en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 32-37 timer, fordelt på 4-5 dage. Arbejdstiden er beliggende på hverdage i tidsrummet kl. 7.00-16.00. 

 

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. 

 

Har du spørgsmål til stillingens indhold, kan daglig leder Maria Langkjær Knudsen kontaktes på tlf. 5170 8527 eller administrativ leder Marie Louise Heede på tlf. 6115 0235. 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Tinghusvej 4, 6900 Skjern

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988079

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet