BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Specialbørnehaven på Skjernåskolen søger pædagog til barselsvikariat på 32 timer med opstart hurtigst muligt og frem til 30.06.2025
Specialbørnehaven er et specialpædagogisk tilbud for børn i alderen 0-6 år med betydelig og varig nedsat funktionsevne og med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Børnehaven har lige nu 19 børn fordelt på 4 stuer. Vi tilgodeser det enkelte barns behov gennem et forudsigeligt og genkendeligt
miljø med udgangspunkt i barnets kompetencer og potentialer.
https://skjernaaskolen.aula.dk/specialboernehave
Specialbørnehaven ligger på Skjernåskolen, som er en velfungerende specialskole, børnehave og STU og er en organisation i trivsel med i alt ca.155 børn og unge i alderen 0-25 år og 100 medarbejdere.
Det fagprofessionelle fællesskab er tværfagligt og stærkt. Der er et højt fagligt niveau, hvor medarbejdere er aktivt bidragende til vores fælles løsning af kerneopgaven ”at sikre læring og udvikling for børn, elever og unge”
Vi udvikler kontinuerligt vores undervisning og pædagogiske tilgange, med udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern Kommunes fælles Børne- og Ungesyn, Low Arousal og vores fælles pædagogiske platform. For mere information – se her: https://skjernaaskolen.aula.dk/indsatsomraader
Vi forventer at du -
- Kan se børnenes næste mulighed for læring og udvikling og i samarbejde med kolleger kan sætte mål for denne læring og udvikling
- Kan bidrage med din faglighed i teamet både gennem praksis og mødevirksomhed og kan modtage og indgå i sparring omkring børnenes læring og trivsel, så teamet sammen kan sikre børnene den bedste læring og udvikling
- Har lyst og mod til at give børnene en tryg og forudsigelig hverdag med udgangspunkt i barnets forudsætninger
- Har forståelse for både børnenes individuelle behov og børnegruppens behov og kunne handle herudfra
- Kan indgå i et tæt samarbejde med forældrene omkring barnets dagligdag, trivsel og udviklingsmuligheder
- Har erfaring med eller forudsætninger for at kunne arbejde inden for specialområdet
Vi har tilrettelagt vores hverdag med mulighed for både individuel og fælles forberedelse gennem planlagt mødevirksomhed. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår, hvor der blandt andet er mulighed for at placere noget af sin arbejdstid derhjemme, efter nærmere aftale.
Forud for endelig ansættelse indhenter Ringkøbing-Skjern Kommune referencer. Der bliver indhentet børneattest og straffeattest på den der ansættes. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles på overenskomstvilkår.
Ansøgningsfristen er onsdag den 9. oktober 2024.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til pædagogisk afdelingsleder Majbritt Lomholt 9974 1925 / 2498 9154
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ringkøbing-Skjern Kommune, Klostervej 65, 6900 Skjern
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6124276