Matematik på AVU samt FVU dansk og matematik underviser søges
Til vores VUC-afdeling søger vi hurtigst muligt en underviser til AVU matematik, FVU matematik og FVU dansk undervisning til en fast stilling på fuld tid.
Om dig
Du er indstillet på at gøre en forskel! Du er fagligt velfunderet og brænder for at undervise vores målgruppe, som er voksne, der har ønske om at komme videre i uddannelse eller job. Desuden:
- er du en dygtig underviser/formidler
- trives du i et miljø med mange forskellige kursister
- synes du det er sjovt at nørde i en fag-faglig tilgang til din undervisning
- er du god til at opbygge relationer
- ser du muligheder og ikke barrierer
- er du positiv, udadvendt og en engageret teamplayer
- nyder du at indgå i et inspirerende og udfordrende samarbejde, hvor tillid til hinanden er en selvfølge
- er du en sikker it-bruger
- er du parat til at påtage dig mange forskelligartede opgaver som fx aftenundervisning, virksomhedsforlagt undervisning og onlineundervisning
Ansøgere med gennemførte relevante pædagogiske diplommoduler (OBU-, FVU dansk og FVU matematik) eller tilsvarende kvalifikationer foretrækkes. Har du ikke gennemført de obligatoriske moduler, skal du være indstillet på at gennemføre efteruddannelsen.
Om os
Vi ser os selv som en spændende, alsidig og fagligt dygtig skole, der tager udgangspunkt i kursistens forudsætninger. Vi er et lille personaleteam med tætte relationer. Vi ser os selv som en af indgangene til de øvrige uddannelser på UCRS, som vi er en del af.
Som ny underviser i vores VUC-afdeling vil du blive tilknyttet en erfaren kollega, som introducerer dig til din nye arbejdsplads.
Løn- og ansættelsesvilkårene vil følge gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgning
Send en kort motiveret ansøgning, dit CV og relevante eksamenspapirer via vores hjemmeside https://www.ucrs.dk/om-ucrs/ledige-stillinger eller via jobnet på www.jobnet.dk senest d. 20/1-2025. Vi tager kun ansøgninger via disse to kanaler i betragtning.
Vi forventer løbende at afholde ansættelsessamtaler og forbeholder os retten til at ansætte inden udløb af ansættelsesfristen, så skynd dig at sende din ansøgning afsted.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Voksenuddannelseschef på HV@ucrs.dk eller mobil 23304656.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
UCRS, Skolebyen, 6900 Skjern
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/db3d9ee6-d855-4af7-9e9e-2a88742f8ffd