Graver:
Stillingen som graver ved Sædding Kirke, Sædding Sogn er ledig pr. 1 juni 2026.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Graveren skal varetage følgende opgaver:
• varetage og være ansvarlig for kirkegårdens vedligeholdelse, gravfæstelser m.m.
• kirketjeneste ved kirkelige handlinger
• ansvarlig for havearbejde ved præsteboligen
• deltage i samarbejdet og afløsning med graver og gravermedhjælper fra Finderup, Hanning og Bølling ved afvikling af ferie, kurser m.v.
Rækker Mølle Pastorat består af 4 sogne – Sædding, Finderup, Hanning og Bølling sogne
Sædding Sogn har 509 antal indbyggere, der er 4 ansatte ved kirkegårdene i pastoratet.
Kirken har installeret automatisk ringeanlæg.
Vi forventer, at du:
Har stor faglig indsigt, gerne gartneruddannet, men vigtigst er interesse og en solid praktisk erfaring på området. Kan varetage kirketjeneropgaver ved gudstjenester og handlinger, koncerter og lignende. Har udbredt evne for samarbejde med menighedsråd, præsten og øvrige medarbejdere ved kirkerne. Har et positivt livssyn og en glad, udadvendt og imødekommende fremtoning. Da kirkelige handlinger er en del af tjenesten, må du gerne være fortrolig med de kirkelige ritualer.
Ansættelse sker ved Rækker Mølle Pastorats Menighedsråd beliggende Åglimt 6B, Rækker Mølle, 6900 Skjern
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales indenfor intervallet 336.046,12 kr. – 413.600,61 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.731,30 kr. (nutidskroner).
Menighedsrådets forslag til lønniveau incl. rådighedstillæg er 362.777 kr. årligt ved ansættelse på 37 timer pr.uge (nutidskroner).
Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til på telefonnummer 29702314/mail 8775fortrolig@sogn. dk.
Ansøgningen med relevante bilag sendes til Søren Søe, Landtingvej 4, 6900 Skjern eller på mail til 8775fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 17 april.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 22 april.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Sædding Kirke, Sæddingvej, 6900 Skjern
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/59fc47b3-0949-48af-ac7c-e7d14019cab3