Vil du være en del af Danmarks eneste virksomhed, der fremstiller papir af 100 % genbrugsmaterialer? Har du lyst til nye udfordringer og vil du indgå i et erfarent team på skiftehold (5 ugers rul), så har du muligheden her.
Som produktionsmedarbejder hos Sonoco Skjern ApS bliver du en vigtig del af et dedikeret team, der arbejder for høj kvalitet og effektiv drift.
Job 1 – Flyver (nyoprettet stilling)
Vil du have en alsidig hverdag og arbejde med flere forskellige maskiner?
Som flyver bliver du en central spiller på holdet, hvor du træder til dér, hvor der er behov. Du får en varieret arbejdsdag og opbygger hurtigt en bred forståelse for hele produktionen.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Betjening af arkskærer og papirmaskine
- Support ved rullemaskinen, hvor papiret rulles op
- Arbejde ved smalskærer, hvor papiret deles i mindre ruller
- Afløsning ved ferie, sygdom og spidsbelastninger rundt i afdelingerne
⚙️ Job 2 – Operatør til smalskærer/konverteringsanlæg
Vil du have ansvar for din egen maskine og arbejde struktureret med kvalitet og flow?
Som operatør bliver du en del af teamet omkring smalskæreren, hvor du har ansvar for neddeling og håndtering af papir i høj kvalitet.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Betjening af smalskærer/konverteringsanlæg
- Kvalitetssikring af de færdige produkter
- Pakning og håndtering af skiver
- Transport og modtagelse af materialer
- Opskæring af hylser til papirruller
- Registrering via IT (QR- og stregkoder)
For begge stillinger gælder
Du bliver en del af et erfarent team, hvor samarbejde, kvalitet og sikkerhed er i fokus.
Skifteholdsarbejdstider:
- Uge 1: Mandag til torsdag kl. 23.00–07.00 (4 nætter)
- Uge 2: Fredag kl. 23.00–07.00, lørdag og søndag kl. 19.00–07.00
- Uge 3: Fredag kl. 07.00–15.00, lørdag og søndag kl. 07.00–19.00
- Uge 4: Mandag til torsdag kl. 07.00–15.00
- Uge 5: Mandag til fredag kl. 15.00–23.00
Om dig
- Du har lyst til at lære nyt og er god til at sætte dig ind i nye opgaver
- Du har god IT- og teknisk forståelse
- Du har truckcertifikat – krancertifikat er en fordel
- Du er mødestabil og løsningsorienteret
- Du er kvalitetsbevidst og arbejder sikkert og omhyggeligt
- Du er en teamplayer med godt humør og overblik
- Du taler og skriver dansk
Vi tilbyder dig
- Skifteholdsarbejde efter fast plan
- En attraktiv lønpakke med gode tillæg, pension og sundhedsforsikring
- Betalte pauser
- Et spændende job i en international virksomhed med fokus på bæredygtighed og sikkerhed
- Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt
- Dygtige kollegaer og erfarne teamledere
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag.
Du kan oprette dit CV og evt. ansøgning nedenfor. Vi afholder samtaler løbende og fjerner opslaget, når de rette kandidater er fundet.
Har du lyst til at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingschef hos JKS Anette Aarup Skyttegaard på ☎️ 61630700.
Om Sonoco Skjern
Papirfabrikken i Skjern, Sonoco Skjern ApS, er grundlagt i 1965. Der er ansat 80 medarbejdere, og der produceres ca. 73.000 tons papir om året – udelukkende af genbrugspapir.
Færdigvarerne sælges primært i Nordeuropa, og restvarmen fra produktionen ledes ud i det lokale fjernvarmenet til gavn for miljø og bæredygtighed.
Fabrikken er en del af Sonoco – en global virksomhed, der leverer bæredygtige emballageløsninger til kunder verden over.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
JKS a/s, Skjern, Ånumvej, 6900 Skjern
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4044ed86-b28a-4d7e-8e66-93ce382bb5f2