betterpeople A/S søger på vegne af ST Skoleinventar en Intern Salgschef.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi leder efter dig, der formår at skabe overblik og sætte de rette rammer, der skal til for at sikre, at dit team trives og præsterer. Kan du skabe ledelsesmæssig forandring og udvikle de rette strukturer, der medfører rettidig forberedelse og effektiv ordrer flow til indkøb, PTA og produktionen? Så er du muligvis ST Skoleinventars nye Interne Salgschef.

betterpeople A/S søger på vegne af ST Skoleinventar en Intern Salgschef.  

ST Skoleinventar 
ST Skoleinventar har siden år 1949 udviklet, produceret og leveret inventar og indretningsløsninger af høj kvalitet til B2B-markedet. Udover at levere inventar til den danske uddannelsessektor, er ST Skoleinventar også repræsenteret i både Norge og England. Hovedkontoret er placeret i Tarm, som ligger 45 minutters kørsel fra både Esbjerg, Billund og Herning.

I 2021 fik ST Skoleinventar en ny CEO, som i samarbejde med bestyrelsen og ledelsen har taget de første væsentlige skridt mod en ny særdeles ambitiøs strategi for virksomhedens fremtidige udvikling. Dette indebærer blandt andet en transformation fra produktions- til projektvirksomhed drevet af en data- og analysebaseret tilgang og ledelse. Eksekvering af denne strategi fordrer tilførsel af nye kompetencer, samt løft af nuværende kompetenceniveau, hvorfor der hen ad vejen vil være rig mulighed for at afprøve og indfri ambitioner samt karrieremuligheder. 

Central rolle i en virksomhed med store ambitioner 
Da den nuværende Interne Salgschef overgår til en anden rolle i virksomheden, søger vi efter en ny Intern Salgschef. Du vil få det ledelsesmæssige ansvar for afdelingen, Intern Salg, der står for betjening af eksisterende og nye kunder samt udarbejdelse af tilbud, ordrer og tekniske tegninger. I denne position kommer du til at spille en central rolle i afdelingens videre udvikling og du får en stor kontaktflade med hele organisationen. Du vil blive en del af virksomhedens ledelse og herunder bidrager du blandt andet til optimal prissætning og dækningsgrader mod markedet, som refereres direkte til ST Skoleinventars CEO.

Som Intern Salgschef får du til opgave at skabe overblik og strukturere afdelingens arbejdsgange, så du sikrer, at afdelingens ressourcer bruges optimalt. Du vil ligeledes beskæftige dig med optimering af processer på tværs af funktioner og fagområder via øget integrering af det eksisterende ERP-system. Udover at varetage de taktiske- og ledelsesmæssige opgaver kommer du til at indgå som en aktiv del af teamet, som spillende træner. Dette indebærer at du får ansvar for din egen kundeportefølje, hvilket involverer opgaver som udarbejdelse af tilbud og ordrer. Derudover vil opfølgning af tilbud med eksterne og interne sælgere og ajourføring af pipeline være en del af dine daglige arbejdsopgaver. Ydermere vil du i denne rolle have ansvaret for vedligeholdelse af tilbudspipeline og tilretning af salgspriser.

Handlekraftig lederprofil med flair for optimering 
Som Intern Salgschef bliver det din opgave at lede og udvikle det interne salgsteam. Vi forstiller os, at du har solid ledelseserfaring og har arbejdet med processtyring, eksempelvis i en administrativ eller kundevendt funktion.

I samarbejdet med både nationale og internationale kunder, er det essentielt, at du behersker engelsk i både skrift og tale samt kan begå dig på de skandinaviske sprog. Derudover vægtes det højt, at du har erfaring med at benytte ERP-systemer og det er en fordel, hvis du har kendskab til BI-systemer.

Som person er du udadvendt, åben og ærlig. Du er typen, der går forrest, og det falder dig naturligt at udfordre status quo på en konstruktiv måde. Du formår at skabe overblik og definere klare mål samtidig med, at du opbygger teamets performance og vinderkultur. 

Uformel arbejdsplads med fokus på vækst 
Som Intern Salgschef tilbydes du et spændende og udfordrende job, hvor du får mulighed for at spille en central rolle i ST Skoleinventars fremtidige succes. Du kommer til at indgå i et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer. Og du vil blive budt velkommen af et salgsteam bestående af dygtige og erfarne medarbejdere, som varetager tilbud, tegninger og ordrehåndtering.

Rekrutteringen varetages af betterpeople A/S  
Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen så kontakt venligst Benedicte Bjørn Ek på e-mail bb@betterpeople.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger KUN via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.    

OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.

(C) betterpeople A/S 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

betterpeople A/S, Studsgade, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.betterpeople.dk/aktuelle-stillinger/intern-salgschef-st-skoleinventar/

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5769829

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet