Åstedparken Ældrecenter i Borris søger Social- og sundhedsassistent til aftenvagt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en SSA kollega til fortrinsvis aftenvagter.

Stillingen er på 26 timer/ugentligt med tiltrædelse d. 1.4.2023 eller tidligere, hvis muligt.

Åstedparkens Ældrecenter i Borris er et skønt mindre plejehjem med 18 plejeboliger – placeret i den flotteste natur omkring Skjern Å - i et særdeles aktivt lokalsamfund, som også i høj grad bidrager ind i vores beboeres hverdag. 

Vi ønsker, at skabe et miljø med hjemlig hygge, socialt samvær og høj faglighed. Vores målsætning er, at beboerne og deres pårørende oplever sikkerhed, tryghed og tilfredshed med den pleje og omsorg der ydes. Vi har den rehabiliterende tankegang i højsæde. Det betyder at vi arbejder sammen med beboerne og deres pårørende om at styrke og bibeholde de ressourcer den enkelte beboer har, længst muligt. 

Vi ønsker os en ærlig, loyal, kompetent, fagstærk, nysgerrig, undrende og stabil kollega, til gengæld får du:

  • 5:2 arbejdsrul
  • Et spændende, udfordrende og selvstændigt arbejde inden for pleje og omsorg
  • Et rummeligt og varmt miljø i samvær med beboere og kollegaer samt frivillige i huset
  • Et arbejde, hvor målet er at skabe et godt og indholdsrigt hverdagsliv ud fra den enkelte beboers ønsker og behov
  • Vi arbejder med en rehabiliterende tilgang i hverdagen; "vi arbejder med beboeren og ikke for beboeren"
  • Tæt samarbejde på tværs af vores fagligheder - vi respekterer hinanden og den funktion vi hver især har ift. at løse vores kerneopgave
  • Åben dialog; plads til tvivl, undring og læring
  • Vi er nysgerrige på hinanden og vores beboere og løser evt. udfordringer i samspil
  • Der er ikke langt fra idé til handling - vi implementere, dog kan vi også erkende, når et tiltag ikke lykkes og et nyt må søsættes
  • Vi prioriterer et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor humøret er højt og hvor man aflevere sine evt. bekymringer, frustrationer mv. rette sted - vi har en åben, ærlig dialog - det tør vi nemlig godt
  • Synlig, tydelig og tilgængelig ledelse
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Grundig introduktion 
  • Der anvendes elektronisk omsorgssystem; NEXUS

 

Ansættelsesproces:
Vi vil gerne modtage din ansøgning senest d. 15.2.24. OBS: der afholdes løbende ansættelsessamtaler og opslaget fjernes, når den rette er fundet. Så tøv ikke, med at sende din ansøgning.

Vi venter gerne på den rette kollega; så er du på vej til at afslutte din uddannelse eller lign., hører vi også meget gerne fra dig.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA efter principperne for Ny-løn.
 
Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger hos enhedsleder Majbrit Pind på 9974 2245/2098 4138 


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7955f50e)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Ringkøbing-Skjern Kommune - Åstedparken, Kirkevej, 6900 Skjern

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979804

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet